• Privatliv

    Om gamle sandheder og meditation

    Der er kommet en ny mand i mit liv. Vi ses dagligt, eller … det er mest mig, der ser. Og så alligevel ikke. Men jeg lytter. For det er det, han kan. Få mig til at lytte. At være. Til stede. I mig.  Jeg er vokset op i en tid, hvor mine forældre gik til Transcendental Meditation – ikke så længe, men dog nok til, at jeg husker det. (Og ham den skæggede inder).   To af mine søskende er kommet fast på en meditationscenter igennem mange år.  En af mine sønner har siddet 2 x 10 dage i Vipassana meditation på New Zealand og i Blue Mountains, Australien.  Rollemodeller…

  • Maria Kjær-Madsen
    Privatliv

    Om min mor

    Min mors øjne havde farve som sommerhimlen en tidlig morgen, hvor solen brænder de disede natteskyer af. Det blå var intenst transparent – og det passede så fint med min mor, som var smuk på den lyse nordiske måde. Sommeren var hendes årstid. Lyset var hendes ven. Min mor og jeg var mildest talt forskellige. Det var ikke altid nemt. Det er den mor/datter-fortælling, som er blevet beskrevet i et utal af variationer i verdenslitteraturen og gennem filmmediet. Jeg var ikke i tvivl om hendes kærlighed, men i min opvækst og ungdom havde vi ofte svært ved at nå hinanden, og jeg kan – tværs gennem årene – høre hende…

  • Maria Kjær-Madsen
    Privatliv

    November, november, november, november

    Jeg kan godt lide allehelgensaften. Jeg er ikke så vild med, at mine elever i 5. klasse kalder den for halloween, men på den anden side, så er allesjælesdag, hvor man oplæser navnene på sognets døde og sætter lys på deres grave, en katolsk skik, som har fundet vej ind i Den danske Folkekirke, hvor den nu er slået sammen med allehelgensaften … som i bund og grund også er en katolsk opfindelse. Sådan er der så meget. For mig vil november altid være den måned, hvor jeg mistede min far. Det føles derfor indlysende rigtigt, at den følger umiddelbart efter den aften, hvor vi mindes de døde. Sidste år…

  • Maria Kjær-Madsen
    Privatliv

    Om at blive alene på terrassen – midlertidigt

    Solen rammer mig i nakken. Det er tidligt på sommeren. Jeg sidder i psykiaterens stol og lytter, mens han roligt opremser alle de symptomer, min elskede er blevet undersøgt for gennem de sidste år. Smerter i mave-tarmsystemet. Snurren i fingerspidserne. Hjertebanken. Spændinger i nakken. Tankemylder og søvnløshed. Ingen har kunnet finde noget. Før nu. Psykiateren kalder det angst. Han stiller uddybende spørgsmål. “Er der adfærdsændringer?” Jeg ser på min før så stærke mand, som på et halvt år har tabt 13 kilo, sin livsglæde og sit engagement i verden, mens han har kæmpet for at opretholde et minimum af normalitet af frygt for at miste sig selv. Og mig. Nu…

  • Q for kvinde
    Forfatterliv

    Om hvorfor jeg er så glad for min nye gasovn …

    Sommetider skal man gå ad snirklede omveje for at finde det sted, hvor man hører til. Sådan har jeg det med min nye roman. Min første udgivelse var en krimi. Skriveprocessen foregik i en hæsblæsende galop, hvor jeg bare satte mig til computeren og hamrede i tasterne. Min anden krimi var en anelse mere træg i optrækket, før den ivrigt travede i mål. Den tredje nåede aldrig længere end til skridtgang. Ikke fordi den ikke ville skrives, men fordi jeg hellere ville skrive noget andet. Jeg havde fem ufuldstændige romanprojekter liggende, for jeg er let at begejstre og åbner gerne et nyt dokument, når en spændende idé dukker op. Jeg…

  • Maria Kjær-Madsen
    Skoleliv

    Om at invitere Pippi ind i sit liv

    Den anden dag hørte jeg om et skolebestyrelsesmedlem, som forklarede et relativt højt antal af opsigelser på en skole med, at de fraflyttede lærere ikke var parate til forandring. Når man er ordnørd, kan sådan en sætning rumle rundt i dagevis, alene på grund af dens åbenlyse paradoks, men når man yderligere har prøvet at skifte arbejdsplads, så bliver den næsten komisk. I mange år havde jeg en skoleinspektør, (det hed det dengang,) som kunne finde på at sige: På et tidspunkt skal du søge væk. Det var ikke, fordi han ville af med sine lærere. Det var, fordi han ville os det bedste og kendte betydningen af at opleve…

  • Privatliv

    Om sorgprocessen

    Jeg har to fantastiske sønner med to dejlige mænd. I begge tilfælde blev jeg skilt fra drengenes far, mens de var små, og det er ikke noget, jeg er stolt af. Til gengæld er jeg stolt af, at jeg og begge drengenes fædre altid har holdt fast i, at der en treenighed, som ikke stopper ved en skilsmisse. Far, mor og barn. Som en trebenet skammel i balance. Men det er først fornylig gået op for mig, hvorfor det er så vigtigt. I disse dage er det tre måneder siden, jeg – sammen med min mor og mine søskende – sad ved min fars dødsleje. Det var på mange måder en…

  • Maria Kjær-Madsen
    Forfatterliv

    Om at følge med strømmen ind i fortællingen

    En af udfordringerne ved at være forfatter med et fuldtidsjob er … det. Derfor bliver mine weekender og ferier næsten altid til ’skrivetid’. I den forløbne uge har jeg haft vinterferie. Jeg har nydt et skriveophold på Hald Hovedgaard. I tiden op til afgang lå jeg vandret i luften, for der måtte ikke være nogle praktiske hængepartier, der kunne forhindre mit kreative arbejdsflow. Og sådan blev det. Mandag morgen var alt på plads: tid, ro og inspiration. Planen var, at ugen skulle tilbringes sammen med en roman om parforhold, skilsmisser, delebørn og hverdagsliv, der allerede er langt i skriveprocessen. Vi har været sammen i over et år, så opgaven var velkendt og klart…

  • Maria Kjær-Madsen
    Privatliv

    Om at kaste fuldmånelys på sin skyggeside

    Jeg er ikke den store fan af nytårsfortsætter, for selvom jeg gerne vil reflektere over det år, der gik; hvad jeg lærte, og hvad jeg ikke længere har brug for, er det gået op for mig, at de vigtigste erkendelser sjældent kommer i slutningen af december. Jeg kan ikke nøjagtigt tidsfæste min vigtigste erkendelse i år. Men jeg ved præcis, hvad det var. I mange år – det meste af mit liv – har jeg har haft en stor personlig gæld. Så stor, at en betragtelig del af min løn hver måned er blevet slugt af renter og afdrag. Nogle gange så stor en del, at jeg var nødt til…