• Privatliv

    Om gamle sandheder og meditation

    Der er kommet en ny mand i mit liv. Vi ses dagligt, eller … det er mest mig, der ser. Og så alligevel ikke. Men jeg lytter. For det er det, han kan. Få mig til at lytte. At være. Til stede. I mig.  Jeg er vokset op i en tid, hvor mine forældre gik til Transcendental Meditation – ikke så længe, men dog nok til, at jeg husker det. (Og ham den skæggede inder).   To af mine søskende er kommet fast på en meditationscenter igennem mange år.  En af mine sønner har siddet 2 x 10 dage i Vipassana meditation på New Zealand og i Blue Mountains, Australien.  Rollemodeller…

  • Maria Kjær-Madsen
    Privatliv

    Om min mor

    Min mors øjne havde farve som sommerhimlen en tidlig morgen, hvor solen brænder de disede natteskyer af. Det blå var intenst transparent – og det passede så fint med min mor, som var smuk på den lyse nordiske måde. Sommeren var hendes årstid. Lyset var hendes ven. Min mor og jeg var mildest talt forskellige. Det var ikke altid nemt. Det er den mor/datter-fortælling, som er blevet beskrevet i et utal af variationer i verdenslitteraturen og gennem filmmediet. Jeg var ikke i tvivl om hendes kærlighed, men i min opvækst og ungdom havde vi ofte svært ved at nå hinanden, og jeg kan – tværs gennem årene – høre hende…

  • Maria Kjær-Madsen
    Privatliv

    November, november, november, november

    Jeg kan godt lide allehelgensaften. Jeg er ikke så vild med, at mine elever i 5. klasse kalder den for halloween, men på den anden side, så er allesjælesdag, hvor man oplæser navnene på sognets døde og sætter lys på deres grave, en katolsk skik, som har fundet vej ind i Den danske Folkekirke, hvor den nu er slået sammen med allehelgensaften … som i bund og grund også er en katolsk opfindelse. Sådan er der så meget. For mig vil november altid være den måned, hvor jeg mistede min far. Det føles derfor indlysende rigtigt, at den følger umiddelbart efter den aften, hvor vi mindes de døde. Sidste år…

  • Maria Kjær-Madsen
    Privatliv

    Om at blive alene på terrassen – midlertidigt

    Solen rammer mig i nakken. Det er tidligt på sommeren. Jeg sidder i psykiaterens stol og lytter, mens han roligt opremser alle de symptomer, min elskede er blevet undersøgt for gennem de sidste år. Smerter i mave-tarmsystemet. Snurren i fingerspidserne. Hjertebanken. Spændinger i nakken. Tankemylder og søvnløshed. Ingen har kunnet finde noget. Før nu. Psykiateren kalder det angst. Han stiller uddybende spørgsmål. “Er der adfærdsændringer?” Jeg ser på min før så stærke mand, som på et halvt år har tabt 13 kilo, sin livsglæde og sit engagement i verden, mens han har kæmpet for at opretholde et minimum af normalitet af frygt for at miste sig selv. Og mig. Nu…

  • Privatliv

    Om sorgprocessen

    Jeg har to fantastiske sønner med to dejlige mænd. I begge tilfælde blev jeg skilt fra drengenes far, mens de var små, og det er ikke noget, jeg er stolt af. Til gengæld er jeg stolt af, at jeg og begge drengenes fædre altid har holdt fast i, at der en treenighed, som ikke stopper ved en skilsmisse. Far, mor og barn. Som en trebenet skammel i balance. Men det er først fornylig gået op for mig, hvorfor det er så vigtigt. I disse dage er det tre måneder siden, jeg – sammen med min mor og mine søskende – sad ved min fars dødsleje. Det var på mange måder en…

  • Maria Kjær-Madsen
    Privatliv

    Om at kaste fuldmånelys på sin skyggeside

    Jeg er ikke den store fan af nytårsfortsætter, for selvom jeg gerne vil reflektere over det år, der gik; hvad jeg lærte, og hvad jeg ikke længere har brug for, er det gået op for mig, at de vigtigste erkendelser sjældent kommer i slutningen af december. Jeg kan ikke nøjagtigt tidsfæste min vigtigste erkendelse i år. Men jeg ved præcis, hvad det var. I mange år – det meste af mit liv – har jeg har haft en stor personlig gæld. Så stor, at en betragtelig del af min løn hver måned er blevet slugt af renter og afdrag. Nogle gange så stor en del, at jeg var nødt til…

  • Privatliv

    Om at bokse med sit ego

    I går tilbragte jeg nogle hyggelige timer i selskab med en kvinde, som for et år siden gik ned med stress. Helt ned. I dag har hun skiftet job og arbejder på daglig basis med at være ærlig overfor sig selv. Det slår mig ofte, at mennesker, som har været tvunget i knæ, tit kommer ud på den anden side med en værdifuld selvindsigt. Og så er det guld, når de vil dele. Specielt tre sætninger tog jeg med derfra: Man bliver også stresset af det, man godt kan lide at lave. Man er ikke et skvat, fordi man går ned. Tværtimod. ’Skvattene’ står af. Det er de stærke, som…

  • Privatliv

    Om at turde give slip

    En gang imellem sker det, at man – ganske uforvarende – står ansigt til ansigt med en yngre udgave af sig selv. Det kan være i en selvudviklingsproces, et terapiforløb eller måske bare i en drøm. Ofte følges sådan et møde op med spørgsmålet: “Er der noget, du vil sige til den unge dig? Har du et godt råd?” Her vil det så være nærliggende at rode lidt rundt i ‘kassen med erfaringer, som man godt kunne have undværet’ og komme frem med velmenende råd som: Lad være med at begynde at ryge – og det der er værre … Spring dén og dén kæreste over – og gå efter…

  • Forfatterliv,  Privatliv

    Om at lave smilehuller i dagen

    Indrømmet. Det er sårbart at kaste drømme og visioner ud i verden, som jeg skrev om i mit sidste indlæg. For hver gang jeg gør det, binder jeg en lille smule af mig selv fast i håbet. Og hvis håbet brister, går jeg en lille smule i stykker sammen med det. I dette forår har jeg – med en slidt metafor – så mange bolde i luften, at nogle af dem nødvendigvis vil falde til jorden. Der var en, der faldt i går. Tungt. Lige ned i solar plexus, hvor den landede så hårdt, at den slog luften ud af mig. Jeg havde søgt ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur vel vidende, at…