• Maria Kjær-Madsen
    Skoleliv

    Om at invitere Pippi ind i sit liv

    Den anden dag hørte jeg om et skolebestyrelsesmedlem, som forklarede et relativt højt antal af opsigelser på en skole med, at de fraflyttede lærere ikke var parate til forandring. Når man er ordnørd, kan sådan en sætning rumle rundt i dagevis, alene på grund af dens åbenlyse paradoks, men når man yderligere har prøvet at skifte arbejdsplads, så bliver den næsten komisk. I mange år havde jeg en skoleinspektør, (det hed det dengang,) som kunne finde på at sige: På et tidspunkt skal du søge væk. Det var ikke, fordi han ville af med sine lærere. Det var, fordi han ville os det bedste og kendte betydningen af at opleve…

  • Skoleliv

    Om at være evidensbaseret …

    Sidste vinter fik jeg en opgave af min coach. Den gik i sin enkelhed ud på, at jeg skulle bede 5 mennesker om at sige 5 positive ting om mig. Det lyder nemt – men det er det ikke! En kær kollega sluttede sin opremsning af med: – Og så er du den, jeg kender, som er mest åben overfor alternative ting. Og ja, jeg er supernysgerrig, når det kommer til astrologi, clearvoyance, og alt hvad der ellers flyver rundt mellem himmel og jord. Jeg har en hel samling af tarotkort og en bogreol, som bugner af alternativ litteratur. Jeg er overbevist om, at ikke alt kan ses, tælles og forklares.…

  • Privatliv,  Skoleliv

    Om at kunne noget helt specielt

    For 15 år siden var jeg med til at sætte en musical op på skolen. Askepot. Alle eleverne fik tilbuddet om at være med, og jeg havde ansvaret for musene, hvilket – kort sagt – var alle de små, som ikke kunne bære en af de store roller. Jeg er vild med at lave kor med de yngste elever. De er endnu så uspolerede, at de lader sig rive med af musikkens magi og synger uforbeholdent fra hjertet, men det er ikke min pointe i dette indlæg. Under en af prøverne kom en lille fyr fra 0. klasse op til mig ved klaveret. “Maria, jeg kan noget helt specielt med mine ben.”…

  • Privatliv,  Skoleliv

    Om coaching, guidance og et spark i r..

    “Do we need other people to guide us in life?” Det var et af de spørgsmål, mine engelskelever kunne trække ved eksamen i juni, efter vi havde arbejdet med Dead Poet Society, hvor John Keating – i skikkelse af fantastiske Robin Williams – sætter alt på spil i sin ambition om at lære sine elever at høre og følge deres inderste stemme. For godt et halvt år siden var jeg så ked af omstændighederne omkring mit job, at jeg på et tidspunkt sagde til min leder, at jeg hellere ville sige op og arbejde som vikar, fordi jeg så kunne koncentrere mig om det, jeg elsker: Undervisningen og eleverne. Hun…