• Forfatterliv

    Om glæden ved at skrive

    Solen er gået ned over endnu en skrivedag. Jeg nåede aldrig at se den. Enten fordi skyerne var for massive, eller fordi jeg alligevel ikke har haft øje for andet end min computerskærm. Men det er okay. Jeg er i flow – eller hvad eksperterne nu vil vælge at kalde det. For mig er det et udtryk for, at jeg har nået det punkt, hvor min fortælling og jeg er kommet frem til en fælles overenskomst. Den vil se sig selv på skrift, og jeg har lovet at gøre det. Når jeg går ind i sådan en aftale, er det med en dyb ydmyghed. Det lyder som en kliché, men det…

  • Maria Kjær-Madsen
    Forfatterliv

    Om kunsten at sige ja – til mig

    Huset roder. Vasketøjskurven er overloaded. Køleskabet trænger alvorligt til et kritisk eftersyn, og bilen er mildest talt pinlig. For ikke så længe siden kunne jeg være fortsat med noget i retningen af: “Men det gør ikke noget, for jeg har en hel uges ferie liggende foran mig, så jeg har al den tid, jeg skal bruge.” Men det gør jeg ikke denne gang. For selvom jeg vitterlig har en hel uges ubrugt ferie liggende foran mig, så er det overvejende sandsynligt, at det samme scenarie vil gøre sig gældende på næste lørdag. For jeg praktiserer kærlighed. Selvkærlighed. Jeg har glædet mig til at kunne fordybe mig i den roman, som…

  • Forfatterliv,  Privatliv

    Om magiske ord

    Den sidste uge har jeg tilbragt i Prag. En by som jeg har besøgt adskillige gange på lejrskole med 9. klasser, men denne gang var det uden elever – og med min kæreste. Det var derfor en anden oplevelse, hvilket var en god lektie i, hvordan mit perspektiv farver mine oplevelser. Jeg definerer mig selv som et ord-menneske, men da jeg ikke kan et ord på tjekkisk, er det ikke så mærkeligt, at det var øjnene som var på overarbejde på vores rejse. Specielt fik vi dem op for maleren Alfons Mucha. Det begyndte på et lille museum i centrum, og det sluttede på Det Nationale Kunstmuseum lidt udenfor turistmylderet,…